Mange af vores overbevisninger er skabt da vi var små børn, helt tilbage til fosterstadiet endda, og da overbevisninger er stærkere end viljestyrke, er vi på mange områder drevet af et lille barns forsimplede verdenssyn.
De indre kampe imellem det vi virkelig ønsker for os selv og et som driver os i en anden retning, er i virkeligheden ofte en kamp mellem hvad vores voksne sind ser af muligheder og hvad en yngre version af os tror er nødvendigt for at overleve. Og dermed opstår der på disse områder modsatrettede følelser og tanker, og til tider handler vi på måder vi egentlig ikke synes er os.
Det at overbevisninger er stærkere end viljen, gør at kampen det voksne sind kæmper med barnets overbevisninger ofte vindes af barnet, og derved falder vi tilbage i gamle mønstre.
Mange af disse overbevisninger er godt begravet i vores ubevidste sind og derfor oplever vi kun de følelser, tanker og handlinger der er drevet af overbevisningerne, og forsøger via at bruge viljestyrken alene, når vi vil skabe forandring, så er kampen tabt på forhånd og vil være en evig kamp, så længe det unge barns overbevisninger er forankret i sindet.
Vejen til varig forandring
For at skabe varig forandring skal de gamle overbevisninger overskrives med den viden du har som voksen.
Inden for Hypnoterapi og NLP findes der en række forskellige metoder til netop dette.
Vi kan arbejde direkte med episoden i barndommen, som skabte den begrænsende overbevisning, eller vi kan arbejde med overbevisningen i sig selv, uden at træde tilbage i fortiden. Med Hypnoterapi og NLP kan vi også arbejde direkte med de indlejrede følelser, tilføre nye resurser, nye strategier og vi kan arbejde med visuelle repræsentationer af overbevisningerne.
Dette finder vi ud af i fællesskab under den indledende samtale, som altid er en del af sessionerne når du kommer hos mig.
Du vil opleve, at når der kommer overensstemmelse mellem hvad du ønsker for dig selv og det der driver dig, bliver det en barneleg at udleve dine værdier og dine mål bliver derfor også nemmere at nå.